Spanien er et meget besøgt land, idet masser af turister hvert år valfarter til de spanske turiststeder for at nyde det herlige klima og de mange badestrande. Spanien har nemlig en lang række kendte ferieøer samt populære kyststrækninger at byde på, og de fleste kender i forvejen til disse feriedestinationer:

  • Costa Brava.
  • Costa del Sol.
  • Mallorca.
  • De Kanariske Øer Tenerife, Lanzarote mv.
  • Ibiza.

I det følgende vil storbyen Malaga blive beskrevet og sammenlignet med de øvrige feriedestinationer.

Sådan kommer du til Malaga

De fleste turister rejser til Malaga med fly, men en del tager nu også toget eller bilen hertil. Malaga ligger på solkysten Costa del Sol i regionen Andalusien. Spies Rejser tilbyder rejser til Malaga, hvor du også har mulighed for at få et passende hotel med i charterrejsen, og da de har mange års erfaringer med disse ture, så har de aftaler med de bedste hoteller.

Ved at undersøge mulighederne på deres hjemmeside kan du derfor finde et hotel, der passer til jeres ønsker ud fra pris, beliggenhed og faciliteter under opholdet. Hvis I mest vil have en afslappende hotelferie, så er der rige muligheder for at opleve storbyen Malaga samt nyde den lange herlige strand. Hvis I gerne vil ud og opleve områder uden for byen, så kan I overveje at leje en bil.

Oplevelser i Malaga området

Hvis I rejser til Malaga på ferie, så har I store muligheder for at opleve den spanske sjæl, da Malaga har det hele. Her er der turister og strandliv, storby, og man har nem adgang til andre spændende områder i Spanien. Inde i byen kan man relativt nemt besøge de vigtigste seværdigheder, som omfatter Picasso-museet, diverse markeder, de mange smukke kirker og andre enestående bygningsværker. Der findes en lang række restauranter, hvor I kan smage de spanske nationalretter herunder de mange tapas retter. Hvis du er golfinteresseret, så findes der mere end 50 golfbaner i Malaga området, så der er nok at vælge imellem.

Mange tager på en tur ind i landet for at se Alhambra, som er maurernes overdådige palads i bjergene fra det 13. århundrede. Stedet findes på UNESCOs liste over særligt bevaringsværdige og unikke steder i verden, og det er Spaniens absolut største turistattraktion, hvor man kan betragte den arabiske kultur, der dominerede området i mere end 800 år. Her finder man overdådige paladser og ekstravagante haver. I Malaga vælger mange at besøge den Den botaniske have La Conception, hvor man kan finde nogle af de smukkeste tropiske og subtropiske haver i verden.

Hvis I gerne vil ud i nattelivet og hygge jer, så bør I besøge området Plaza Uncibay, hvor der altid er en god stemning med fest og farver hele natten i de mange pubber og barer. Man bør eventuelt også besøge den gamle borg Gibralfaro fra det 14. århundrede, hvor I kan få en fantastisk udsigt over hele byen. Her er der både smukke haver, springvand samt teatre.