Østrig er et af danskernes mest fortrukne lande at tage på skiferie i. Østrig har stor passion og tradition for skisporten, og der er rig mulighed for at finde lige det sted, der opfylder dine behov.

Du finder alt fra billige indkvarteringssteder til mere luksuriøse ophold for både børnefamilier og unge. Skiferie henvender sig til det aktive menneske, der sætter pris på smukke hvide alper, frisk luft og ømme lår. Skisporten dyrkes højt i Østrig, og landet har investeret mange penge i at skabe de bedste og mest luksuriøse skisteder.

Du finder moderne ekspres- og børnelifter, aktiviteter for hele familien, svævebaner, skiskoler, storslåede naturlandskaber og masser af muligheder for afterskiing. Skiferier indbyder til sol i ansigtet, sus i maven, familiehygge omkring brændeovnen med varm kakao for børnefamilierne og afterskiing, fællessang og Stroh Rom for de unge mennesker.

Et sted, der passer til dine ønsker

Der er mange forskellige byer at tage til i Østrig alt efter prisniveau og aldersgruppe. Af de mere børnevenlige opholdssteder kan nævnes Kappel, Maria Alm eller Wagrain, der byder på forskellige aktiviteter for børnene og milde skibakker, hvor der stadig er udfordringer for de voksne.

For det unge selskab anbefales St. Antons, Kitzloch eller Hinterhag Alm, der indbyder til afterskiing og fest. Hvis I ønsker en lidt billigere ferie er det en god ide at leje en hytte med køkken, så I selv kan stå for maden, og eventuelt at tage eget udstyr med.

Der findes både skisteder for eksperter og for de mindre erfarne i Østrig, så der er altid en udfordring at finde. Hvis det er første gang, du tager afsted på skiferie, anbefales det at tage noget muskelvarmende creme med, da du får brugt ben- og lårmuskler meget. En skiferie i Østrig byder på udfordringer, sammenhold og hygge. Kort sagt: Den er et aktivt alternativ til den afslappede ferie ved poolen.