Spanien har omkring 3000 solskinstimer om året og er et af de varmeste steder i Europa. Så hvis du ønsker en solrig badeferie, er Spanien helt klart et land, du skal tage med i dine overvejelser. Spaniens kyst strækker sig mere end 8.000 kilometer og er et meget attraktivt rejsemål for solglade danskere.

Der findes mange populære strande som f.eks. Playa de Ses Illetes på De Baleariske Øer eller La Concha Beach i San Sebastian med lækkert sand, klart vand, restauranter og boder.

Hvis du ønsker at kombinere badeferien med lidt storbyferie, er Barcelona et oplagt valg. Her er der rig mulighed for at shoppe og se på seværdigheder, mens du stadig er tæt på strand og vand. Det er også muligt at finde mere urørte strande for eksempel Es Trenc på Mallorca, hvis du ønsker at komme væk fra de populære og ofte fyldte strande.

 

Spanien har meget at byde på

Spanien er fyldt med lækre sandstrande, aktiviteter for hele familien, god mad og høj sol. I Spanien findes et væld af hoteller, hostels, feriehuse og lejligheder til fornuftige priser.

Hvis du foretrækker en autentisk ferieoplevelse, kan du leje et lokalt sommerhus, der bringer dig tættere på hverdagen i Spanien. De mange, populære hoteller vil byde på andre turister, god service og opvartning samt mulighed for at møde mange mennesker fra forskellige lande. I Spanien holder de fleste supermarkeder lukket fra kl. 13:30-16:30, men i højsæsonen holder de store centre og butikker gerne åbent.

Selvom vand på flaske er udbredt i Spanien, er der ingen fare for at drikke vandet fra vandhanerne, da de har kontrolsystemer, som sikrer kvaliteten. En badeferie i Spanien har mere at byde på end solbadning i det varme sand og afkøling i det klare vand. Der er blandt andet god mulighed for at surfe, dykke, se på kulturelle seværdigheder og nyde den smukke, spanske natur.